News
Biography
Featured Bands
Discography
Private
Collection
Press
Links
E-mail

 

 

 

 

 
NEWS

Rielease
Den 8. november 2008 Kulturhuset Islands Brygge

50 års jubilæum: To nye udgivelser
Året 2008 markerer trommeslageren Alex Riels 50 års jubilæum som professionel musiker, og denne efterårsaften på Islands Brygge vil byde på en enestående fejring af dette. Alex har selv sammensat aftenens program, der vil blive en tredelt koncert, hvor han kan opleves i nye, spændende sammenhænge fra jazz kvartet til rock-trio ... og i trommeduel med sin gudsøn! Se programmet nedenfor.

Herudover vil aftenen, som titlen antyder, fejre udgivelsen af to nye CDer:

Alex Riel: Get RielGET RIEL er en studieoptagelse med den anerkendte amerikanske pianist Kenny Werner og den ligeledes højt skattede franske bassist Pierre Boussaguet, samt naturligvis vores egen Alex Riel på trommer.
De tre herrer gik i studiet og optog CD’en på en eftermiddag uden nogensinde at have spillet sammen i denne konstellation før og uden nogle egentlige planer for indspilningen. Det er der kommet en fantasisk intens CD ud af, der fører os igennem et univers af inderlige og medrivende fortolkninger af både standards og originalkompositioner samt et enkelt klassisk værk af Borodin. Alex Riels eget solostykke ”Mosquito” er en lille melodisk perle udi trommespillet. En helt unik optagelse, måske en af Alex’ allerbedste til dato. (Cowbell 2008)

Alex Riel: Riel TImeRIEL TIME er en liveoptagelse fra Copenhagen Jazzhouse med en af Alex’ foretrukne konstellationer gennem tiden, nemlig amerikanerne Jerry Bergonzi (ts) og Kenny Werner (p) samt danske Jesper Lundgaard (b) og Alex Riel (tr). Her er vi vidne til en musikalsk energiudladning fra fire musikere med et åbenlyst fænomenalt sammenspil. Deres overlegne musikalitet får frit løb, når de hver især slår ørene ud og kaster sig frygtløst ud i enhver udfordring, deres medspillere måtte give dem. Det er hårdtpumpet og medrivende såvel som smukt og inderligt – og man kan høre og mærke, at de elsker det ligeså højt som deres publikum! (Cowbell 2008)

Koncertprogram den 8. november kl. 20-24

Alex Riel Quartet
Alex Riel (Trommer), Olivier Antunes (Piano), Jesper Lundgaard (bas), Benjamin Koppel (Sax)

Denne kvartet vil åbne aftenen med 1. klasses dansk jazz! Hver især har de markeret deres navne på den danske – og internationale – jazzscene, og selvom konstellationen er relativt ny, har kvartetten en række koncerter bag sig, idet denne koncert markerer afslutningen af deres efterårsturné. De vil derfor være særdeles sammenspillede på aftenen. Det bliver jazz som jazz bare skal lyde!

Riel / Pasborg – Drum Faces:
Alex Riel (Trommer), Stefan Pasborg (Trommer)

I 2006 blev Stefan Pasborg – kendt fra bl.a. det succesfulde band ”Ibrahim Electric” - bedt om at spille til verdens eneste trommefestival ”DramBlu” i Litauen. Han fik frie tøjler til at vælge hvem han skulle optræde med, og valget faldt på hans gudfar, Alex Riel. Koncerten blev en kæmpe succes, og de to har siden lagt et fyldt Copenhagen Jazzhouse ned med deres improvisatoriske gennemgang af jazzens historie. Alex og Stefan har både sammen og hver især masser af historier at fortælle bag trommesættene, og de gør det med varme og humor og stor kærlighed til både trommerne og hinanden.

The Riel Rock Surprise:
Alex Riel (Trommer), Anders Koppel (Hammond Orgel), Aske Jacoby (Guitar) + special guests!

Alex har igennem sin nu 50 år lange karriere ikke blot gjort sig bemærket på jazzscenen. Således har han også har spillet i diverse mere rockrelaterede sammenhænge bl.a. med det oprindelige ”Savage Rose”, hvor Anders Koppel også var med. Alex har længe haft lyst til at spille rock med Anders igen og ligeledes til at spille med Aske Jacoby, én af vores allermest anerkendte og efterspurgte hjemlige guitarister, og det ønske får han nu opfyldt! På nogle numre vil de tre få følgeskab af special guests. Hvordan DET altsammen kommer til at lyde, vil tiden vise! Men der skal nok blive skruet op for blusset - og Alex har lovet at gi’ den én på hatten, så de sammen kan slutte aftenen af med et brag!

INFO

Kulturhuset Islands Brygge
Islands Brygge 18
2300 København S

Lørdag den 8. november 2008
Kl. 20 – 24

Entre:
kr. 100,-

Yderligere info om Alex Riel kan bl.a. hentes her:
www.alexriel.dk
www.myspace.com/alexriel
www.drummerworld.com
www.cowbellmusic.dk



Anniversary CD releases

To mark his anniversary Alex Riel will furthermore release no less than 4 CDs over the next months. These CDs feature great musicians like Charlie Mariano, Jerry Bergonzi, Kenny Werner, Pierre Boussaguet, Benjamiin Koppel etc.

Alex Riel Quartet featuring Charlie Mariano
Live at Stars
(Cowbell, 2008)  


Benjamin Koppel & Charlie Mariano
with Alex Riel Trio
Blues and Ballads
(Cowbell, 2008)


No CoverAlex Riel with Kenny Werner & Pierre Boussaguet
Get Riel
(Cowbell, november 2008)  


No CoverAlex Riel Quartet
feat. Jerry Bergonzi and Kenny Werner
Riel Time
(Cowbell, november 2008)


Top floor, please